Regeringen vil ændre reglerne om boafgift i Danmark. Et nyt forslag lægger op til et højere bundfradrag, men samtidig en markant højere boafgift for dødsboer med en formue på over 10 millioner kroner. Hvad betyder det for dig og dine arvinger?
Regeringen har i oktober 2026 præsenteret et forslag om at ændre boafgiften, som mange også kender som arveafgift.
Forslaget indebærer, at mindre og mellemstore dødsboer vil kunne få glæde af et højere bundfradrag, mens større dødsboer risikerer at skulle betale væsentligt mere i afgift.
Det er vigtigt at understrege, at ændringerne endnu ikke er vedtaget, og at det derfor fortsat er de gældende regler om boafgift, der finder anvendelse.
Hvad er boafgift?
Boafgift er den afgift, der i visse tilfælde skal betales til staten, når en person afgår ved døden, og formuen skal fordeles mellem arvingerne.
Efter de gældende regler betaler blandt andet børn og børnebørn som udgangspunkt 15 % i boafgift af den afgiftspligtige arv efter fradrag af boets bundfradrag.
Ægtefæller betaler derimod ikke boafgift, når de arver efter hinanden.
Andre arvinger kan efter omstændighederne være omfattet af en yderligere tillægsboafgift.
Bundfradraget i boafgiften foreslås forhøjet
En af de væsentligste ændringer er, at regeringen ønsker at forhøje bundfradraget i boafgiften.
I 2026 udgør bundfradraget 392.300 kr., mens det efter de gældende regler stiger til 403.700 kr. i 2027.
Regeringen foreslår nu at forhøje bundfradraget til 566.000 kr. opgjort i 2027-niveau.
Et højere bundfradrag betyder, at en større del af dødsboets formue kan overgå til arvingerne uden betaling af almindelig boafgift.
For familier med mindre og mellemstore formuer vil ændringen derfor kunne indebære en økonomisk besparelse.
Ny boafgift på 30 % ved arv over 10 millioner kroner
Samtidig foreslår regeringen at indføre et nyt progressionstrin i boafgiften.
Det betyder, at der efter forslaget skal betales yderligere 15 procentpoint i boafgift af den del af dødsboets formue, der overstiger 10 millioner kroner.
Den samlede almindelige boafgift vil dermed kunne udgøre 30 % af den del, der ligger over grænsen.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke foreslås en boafgift på 30 % af hele dødsboets formue, blot fordi boet overstiger 10 millioner kroner.
Den forhøjede afgift skal efter forslaget alene omfatte den del, som overstiger beløbsgrænsen.
Eksempel: Et dødsbo på 12 millioner kroner
Forestil dig, at en person efterlader sig en nettoformue på 12 millioner kroner, som skal arves af vedkommendes børn.
Efter forslaget vil den del af formuen, der overstiger 10 millioner kroner, kunne blive omfattet af den forhøjede boafgift.
Det svarer til 2 millioner kroner.
Den yderligere boafgift på 15 % vil i dette forenklede eksempel udgøre:
2.000.000 kr. × 15 % = 300.000 kr.
Det betyder, at dødsboet potentielt vil skulle betale 300.000 kr. mere i boafgift som følge af det nye progressionstrin.
Den endelige afgiftsberegning vil dog afhænge af de nærmere regler, som endnu ikke er fastlagt.
Hvad betyder de nye regler for ægtefæller?
For ægtefæller kan ændringerne få særlig betydning i forbindelse med arveplanlægning.
Ægtefæller kan som udgangspunkt arve hinanden uden at betale boafgift, men når formuen senere skal overgå til eksempelvis børnene, kan boafgiften få betydning.
Det er endnu ikke afklaret, hvordan den foreslåede beløbsgrænse på 10 millioner kroner skal anvendes i forhold til ægtefæller, herunder ved førstafdødes og længstlevendes død.
Det kan derfor blive relevant at gennemgå eksisterende testamenter, når de endelige regler foreligger.
Kan et testamente mindske boafgiften?
Et testamente kan være et vigtigt redskab til at planlægge, hvordan din formue skal fordeles efter din død.
Med et testamente kan du blandt andet tage stilling til:
- Hvordan arven skal fordeles mellem dine arvinger.
- Hvordan din ægtefælle eller samlever skal sikres.
- Om arven skal være dine arvingers særeje.
- Om en del af arven skal tilfalde børnebørn eller andre familiemedlemmer.
- Om dine eksisterende testamentariske bestemmelser fortsat passer til din families økonomiske forhold.
Et testamente medfører dog ikke automatisk en lavere boafgift.
Mulighederne afhænger blandt andet af familieforholdene, formuens størrelse og de til enhver tid gældende afgiftsregler.
Kan man give sin formue videre, mens man lever?
For nogle familier kan det være relevant at overveje gaver i levende live som led i en samlet arveplanlægning.
Efter de gældende regler er det muligt at give visse familiemedlemmer årlige gaver inden for de afgiftsfrie beløbsgrænser.
Større gaver kan være omfattet af gaveafgift.
Det er derfor vigtigt at undersøge de konkrete regler og konsekvenser, før man foretager større formueoverførsler.
En gaveoverdragelse bør ikke alene vurderes ud fra afgiftsmæssige hensyn, men også ud fra giverens økonomiske situation og familiens samlede forhold.
Hvornår træder de nye regler om boafgift i kraft?
Der er endnu ikke fastsat en endelig ikrafttrædelsesdato for de foreslåede ændringer.
Forslaget indgår i regeringens økonomiske udspil for 2027, men der skal gennemføres en lovgivningsproces, før ændringerne kan få virkning.
Det er derfor heller ikke afklaret, hvordan eventuelle overgangsregler vil blive udformet.
Indtil nye regler vedtages og træder i kraft, gælder de eksisterende bestemmelser i boafgiftsloven.
Bør du få gennemgået dit testamente?
Hvis du allerede har oprettet et testamente, kan det være relevant at få det gennemgået, særligt hvis du har en større formue eller ejer fast ejendom.
Et testamente bør ikke kun tage højde for, hvem der skal arve, men også hvordan din familie bedst sikres, og hvordan arven kan fordeles i overensstemmelse med dine ønsker.
Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi med at udarbejde testamenter og skabe overblik over de juridiske forhold, der har betydning for dig og dine nærmeste.
Vi følger udviklingen i de foreslåede regler om boafgift og kan hjælpe dig med at vurdere, om dit testamente passer til din aktuelle situation.
Har du spørgsmål om arv, boafgift eller testamente? Kontakt Bolig- og Testamentejuristen for en uforpligtende samtale.
