Ulovlig tilbygning ved huskøb, hvem har ansvaret?

Ulovlig tilbygning ved huskøb, hvem har ansvaret?

Udgivet:

Opdateret:

Læsetid:

8 minutter

Du har fundet drømmehuset. Det har en dejlig udestue, en rummelig tilbygning eller måske en garage, der er blevet indrettet til beboelse. Men hvad sker der, hvis du efter boligkøbet opdager, at tilbygningen er ulovlig?

En ulovlig tilbygning ved huskøb kan få betydelige økonomiske og juridiske konsekvenser. Som ny ejer kan du nemlig blive ansvarlig for at lovliggøre byggeriet, selv om det er en tidligere ejer, der har opført det.

I denne artikel gennemgår vi, hvornår en tilbygning er ulovlig, hvilken betydning BBR og byggetilladelser har, hvem der bærer ansvaret, og hvordan du bedst beskytter dig som boligkøber.

Hvornår er en tilbygning ulovlig?

En tilbygning kan være ulovlig af flere forskellige årsager. Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvordan tilbygningen ser ud, eller hvor længe den har eksisteret, men om den overholder de relevante regler.

En tilbygning kan eksempelvis være ulovlig, hvis:

  • Den er opført uden en nødvendig byggetilladelse.
  • Den ikke overholder vilkårene i en meddelt byggetilladelse.
  • Den er opført i strid med de bygningsregler, der var gældende på opførelsestidspunktet.
  • Den anvendes til beboelse, selv om anvendelsen ikke er lovlig.
  • Den er i strid med en lokalplan eller andre relevante offentligretlige bestemmelser.

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle byggearbejder kræver byggetilladelse. Manglende dokumentation for en tilladelse betyder derfor ikke automatisk, at byggeriet er ulovligt.

Er en tilbygning lovlig, hvis den står i BBR?

Nej. En registrering i BBR er ikke det samme som en byggetilladelse.

BBR står for Bygnings- og Boligregistret og indeholder oplysninger om blandt andet ejendommens størrelse, anvendelse, bygninger og installationer.

Oplysningerne bygger blandt andet på indberetninger fra ejeren. Derfor er det ikke en garanti for byggeriets lovlighed, at tilbygningen fremgår af BBR.

En tilbygning kan med andre ord godt være registreret i BBR og samtidig være opført uden den nødvendige tilladelse.

Omvendt betyder en manglende registrering heller ikke nødvendigvis, at byggeriet er ulovligt. Der kan eksempelvis være tale om en registreringsfejl.

Det er derfor vigtigt at undersøge både BBR-oplysningerne, kommunens byggesagsarkiv og eventuelle byggetilladelser, hvis der er tvivl om en tilbygnings lovlighed.

Du kan læse mere om BBR på Boligejer.dk.

Hvem har ansvaret for en ulovlig tilbygning efter boligkøbet?

Det er et af de vigtigste spørgsmål, når man køber et hus med en muligvis ulovlig tilbygning.

Efter byggelovens § 17, stk. 1, påhviler pligten til at lovliggøre et ulovligt byggeri som udgangspunkt den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

Det betyder, at du som køber kan overtage ansvaret for at få tilbygningen lovliggjort, selv om den blev opført af sælger eller en endnu tidligere ejer.

Kommunen kan derfor rette et påbud om lovliggørelse mod dig som nuværende ejer.

Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at du også endeligt skal bære alle de økonomiske omkostninger. Du kan efter omstændighederne have mulighed for at gøre et civilretligt krav gældende mod sælger.

Kan kommunen kræve, at tilbygningen bliver revet ned?

Ja, i visse tilfælde kan kommunen kræve en ulovlig tilbygning ændret eller nedrevet. Det er dog ikke ensbetydende med, at enhver ulovlig tilbygning skal fjernes.

Der findes grundlæggende to former for lovliggørelse:

1. Retlig lovliggørelse

Ved retlig lovliggørelse får ejeren efterfølgende en tilladelse eller dispensation, så den eksisterende tilbygning kan bevares.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis byggeriet ville være blevet godkendt, hvis der var søgt korrekt om tilladelse fra begyndelsen.

2. Fysisk lovliggørelse

Hvis byggeriet ikke kan godkendes, kan det blive nødvendigt at ændre eller fjerne det ulovlige forhold.

Det kan eksempelvis indebære:

  • Ændring af tilbygningens konstruktion.
  • Tilpasning af byggeriet til relevante bygningskrav.
  • Ændring af den måde, bygningen anvendes på.
  • Delvis eller fuldstændig nedrivning.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering, herunder af mulighederne for lovliggørelse og de almindelige forvaltningsretlige principper om blandt andet proportionalitet.

Du kan læse mere i Bygningsreglementets vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri.

Hvad koster det at lovliggøre en ulovlig tilbygning?

Der findes ikke én fast pris for lovliggørelse af ulovligt byggeri. Omkostningerne afhænger af, hvad der konkret er galt, og hvad kommunen kræver.

Hvis der alene mangler dokumentation eller en tilladelse, kan udgifterne være forholdsvis begrænsede. Hvis byggeriet derimod skal ændres væsentligt eller nedrives, kan omkostningerne blive betydelige.

Der kan blandt andet opstå udgifter til:

  • Kommunal byggesagsbehandling.
  • Arkitekt eller bygningskonstruktør.
  • Ingeniørberegninger og teknisk dokumentation.
  • Ombygning eller nedrivning.
  • Juridisk rådgivning og eventuelle tvister.

Det er derfor en god idé at få afklaret mulighederne for lovliggørelse, inden du overtager en ejendom med en muligvis ulovlig tilbygning.

Kan du kræve erstatning eller afslag fra sælger?

Hvis du efter købet opdager, at en tilbygning er ulovlig, kan spørgsmålet opstå, om sælger skal betale for lovliggørelsen.

Det afhænger af de konkrete omstændigheder.

Ved almindelige bolighandler kan huseftersynsordningen begrænse sælgers ansvar for visse bygningsmæssige mangler. Men efter § 2, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom kan køber fortsat påberåbe sig forhold i strid med servitutter eller offentligretlige forskrifter, dog med visse undtagelser ved installationer.

Det betyder, at en ulovlig tilbygning efter omstændighederne kan give grundlag for et krav mod sælger.

Det har blandt andet betydning:

  • Om sælger har oplyst om den ulovlige tilbygning.
  • Om køber kendte eller burde kende til forholdet.
  • Hvilke oplysninger der fremgik af købsaftalen og bilagene.
  • Om sælger har afgivet særlige garantier.
  • Om forholdet udgør en retlig mangel, og hvilke økonomiske konsekvenser det har.

Afhængigt af sagens omstændigheder kan der være grundlag for eksempelvis erstatning eller et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Det er dog ikke en automatisk ret, og mulighederne bør vurderes konkret.

Læs lovgrundlaget på Retsinformation.

Eksempel: Køb af hus med en udestue uden byggetilladelse

Forestil dig, at du køber et parcelhus med en udestue på 25 m². Udestuen fremstår velholdt og er en væsentlig grund til, at du vælger ejendommen.

Efter overtagelsen opdager du, at der ikke findes en byggetilladelse, selv om udestuen efter reglerne på opførelsestidspunktet krævede en sådan.

Kommunen undersøger sagen og vurderer, at udestuen ikke umiddelbart kan godkendes i sin nuværende form.

Du står nu med risikoen for udgifter til ændringer eller lovliggørelse.

Selv om det var sælger, der fik udestuen opført, kan kommunen som udgangspunkt kræve, at du som nuværende ejer sørger for lovliggørelsen.

Om du efterfølgende kan kræve et beløb fra sælger, afhænger blandt andet af oplysningerne under handlen og de almindelige regler om mangler ved fast ejendom.

Eksemplet er fiktivt og illustrerer alene de mulige juridiske problemstillinger.

Sådan undgår du problemer med ulovlige tilbygninger ved huskøb

Hvis du overvejer at købe et hus med en tilbygning, bør du undersøge forholdene grundigt, inden handlen bliver endelig.

  1. Gennemgå BBR-meddelelsen. Sammenhold oplysningerne med de faktiske bygninger og arealer.
  2. Undersøg kommunens byggesagsarkiv. Se, om der findes relevante byggetilladelser og dokumentation.
  3. Kontrollér lokalplaner og servitutter. De kan have betydning for, om byggeriet må opretholdes.
  4. Stil spørgsmål til sælger. Bed om dokumentation for tilbygningens opførelse og lovlighed.
  5. Få juridisk rådgivning. Sørg for, at eventuelle usikkerheder bliver behandlet i forbindelse med købsaftalen.

Det kan også være relevant at stille krav om, at sælger får forholdet afklaret eller lovliggjort inden overtagelsen, eller at der indgås en konkret aftale om ansvars- og risikofordelingen.

Ofte stillede spørgsmål om ulovlige tilbygninger

Er en tilbygning automatisk ulovlig, hvis den ikke står i BBR?

Nej. Manglende registrering kan skyldes en fejl. Det er nødvendigt at undersøge, om byggeriet krævede tilladelse, og om det overholder de relevante regler.

Kan man få en byggetilladelse med tilbagevirkende kraft?

Der kan i visse tilfælde opnås en efterfølgende lovliggørende tilladelse eller dispensation. Muligheden afhænger af den konkrete tilbygning og de relevante regler.

Hvem skal betale for lovliggørelse af en ulovlig tilbygning?

Den nuværende ejer har som udgangspunkt pligten over for kommunen til at lovliggøre forholdet. Om ejeren kan kræve udgifter dækket af sælger, afhænger af de konkrete omstændigheder.

Dækker ejerskifteforsikringen en ulovlig tilbygning?

Ikke nødvendigvis. En ejerskifteforsikring dækker ikke automatisk et forhold, blot fordi byggeriet er ulovligt. Det afhænger af forsikringsvilkårene, forholdets karakter og eventuelle bygningsmæssige skader.

Kan man sælge et hus med en ulovlig tilbygning?

Ja, et hus kan som udgangspunkt sælges, selv om der findes ulovlige bygningsforhold. Det er dog vigtigt, at forholdet bliver oplyst og håndteret korrekt i forbindelse med handlen.

Kan kommunen kræve en tilbygning fjernet efter mange år?

Det kan efter omstændighederne være muligt. Byggeriets alder, ejerens gode tro, myndighedernes forhold og andre konkrete omstændigheder kan dog have betydning for vurderingen.

Få hjælp til en tryg bolighandel

En ulovlig tilbygning kan være vanskelig at opdage, og konsekvenserne kan være betydelige. Derfor er det vigtigt, at købsaftalen og ejendommens juridiske dokumenter bliver gennemgået grundigt, inden du binder dig endeligt til købet.

Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi boligkøbere med at gennemgå købsaftaler, identificere juridiske risici og få et bedre overblik over handlens vilkår.

Læs mere om vores juridiske køberrådgivning ved bolighandel.

Du er også velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale om dit boligkøb.

Telefon: 25 55 51 38
E-mail: kontakt@botj.dk


Om forfatteren: Mogens Pehadzic er jurist, cand.jur., og indehaver af Bolig- og Testamentejuristen ApS. Han arbejder blandt andet med juridisk rådgivning i forbindelse med boligkøb og gennemgang af købsaftaler.

Kilder: Boligejer.dk – BBR, Bygningsreglementet – lovliggørelse og Retsinformation – forbrugerbeskyttelse ved boligkøb.


Seneste artikler