Bolighandel

Hos Bolig- og Testamentejuristen tilbyder vi specialiseret køberrådgivning og juridisk hjælp ved køb af bolig – i hele Danmark. Vi hjælper både førstegangskøbere og erfarne boligkøbere med at skabe et trygt, overskueligt og juridisk sikkert forløb. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i dine interesser.

En bolighandel indebærer store økonomiske værdier og komplekse juridiske dokumenter. Vi gennemgår derfor alle relevante dokumenter, rådgiver om risici og sikrer, at handlen gennemføres korrekt.

Nøgler og købsaftale ved en bolighandel

Vores ydelser

Du vælger selv, hvor meget hjælp du ønsker – er du i tvivl, så kontakt os, og vi finder den rigtige løsning sammen.

Berigtigelse af bolighandel

Handlen er på plads – vi klarer resten: skøde, tinglysning og koordinering med bank, så alt afsluttes korrekt.

Gennemgang af købsaftale

Vi gennemgår købsaftalen og de øvrige dokumenter og rådgiver om risici, inden du skriver under.

Køberrådgivning

Fuld juridisk håndtering af dit boligkøb – fra gennemgang af købsaftalen til tinglyst skøde og afsluttet handel.

Priser

Faste priser uden skjulte gebyrer – vælg den løsning, der passer til, hvor du er i din bolighandel.

Find den pakke der passer dig Berigtigelse af bolighandel 3.495 kr. Gennemgang af købsaftale 4.495 kr. Mest komplet Køberrådgivning 6.995 kr.
Udarbejdelse og tinglysning af skøde
Udarbejdelse af refusionsopgørelse
Gennemgang af købsaftalen
Dialog med bank og mægler fra start til slut
Endelige afslutning af handlen
Se mere Se mere Se mere

Alle priser er faste og inkl. moms. Dertil kommer tinglysningsafgift til staten.

Jurist rådgiver om køb af bolig

Hvorfor vælge juridisk rådgivning?

Selv små fejl i en bolighandel kan få store økonomiske konsekvenser. En uafhængig specialiseret jurist i bolighandler sikrer, at du kender dine rettigheder og forpligtelser, før du skriver under og giver dig muligheden for at træde tilbage uden at skulle betale 1 % af købesummen.

Ofte stillede spørgsmål om bolighandel

Hvad hjælper en køberrådgiver med ved boligkøb?

En køberrådgiver varetager dine interesser gennem bolighandlen. Ejendomsmægleren repræsenterer sælger, mens vi som din rådgiver har fokus på dig som køber.

Vi kan blandt andet gennemgå købsaftalen og boligens juridiske dokumenter, identificere forhold og risici, som du bør kende til, kommunikere med ejendomsmægler og bank samt hjælpe med den efterfølgende gennemførelse af handlen.

Omfanget afhænger af, om du ønsker hjælp til gennemgang af købsaftalen, komplet køberrådgivning eller alene berigtigelse af en allerede indgået handel.


Hvornår bør jeg kontakte en køberrådgiver?

Du bør helst kontakte os, inden du skriver under på købsaftalen.

På den måde kan vi gennemgå købsaftalen og de relevante dokumenter, inden du binder dig, og rådgive dig om eventuelle forhold, der bør undersøges, ændres eller afklares.

Har du allerede underskrevet en købsaftale med rådgiverforbehold, bør du kontakte os hurtigst muligt, da der normalt gælder en kort frist for rådgiverens godkendelse.


Hvilke dokumenter bør gennemgås, når jeg køber bolig?

En bolighandel består af langt mere end selve købsaftalen. Vi gennemgår derfor de dokumenter, der er relevante for den konkrete bolig.

Det kan blandt andet være købsaftale, salgsopstilling, tingbog, servitutter, ejendomsdatarapport, BBR-oplysninger, tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke.

Ved køb af ejerlejlighed kan det desuden være relevant at gennemgå ejerforeningens vedtægter, regnskab, budget og generalforsamlingsreferater.

Dokumenterne vurderes samlet, så du får et overblik over de juridiske og økonomiske forhold, der kan have betydning for dit boligkøb.


Hvilke problemer kan køberrådgivning afdække?

En grundig gennemgang kan afdække forhold, som ellers kan få betydning efter købet.

Det kan eksempelvis være uoverensstemmelser i BBR, tilbygninger eller andre bygninger, hvor lovligheden bør undersøges, servitutter, der begrænser anvendelsen af ejendommen, olietanke, særlige vilkår i købsaftalen eller kommende større udgifter i en ejerforening.

Hvis vi identificerer et forhold, der bør undersøges nærmere, rådgiver vi dig om betydningen og om, hvordan det bør håndteres, inden handlen bliver endelig.


Hvad er et rådgiverforbehold?

Et rådgiverforbehold betyder, at din underskrift på købsaftalen er betinget af din rådgivers godkendelse af handlen.

Det giver mulighed for at få købsaftalen og de relevante dokumenter gennemgået, selvom du allerede har skrevet under. Inden for den aftalte frist kan rådgiveren, afhængigt af forbeholdets formulering, eksempelvis stille betingelser for godkendelsen eller undlade at godkende handlen.

Derfor anbefaler vi, at du som udgangspunkt ikke underskriver en købsaftale uden et rådgiverforbehold, hvis handlen ikke allerede er gennemgået af din rådgiver.


Kan jeg fortryde et boligkøb, efter jeg har skrevet under?

Som køber af fast ejendom til beboelse har du som udgangspunkt en lovbestemt fortrydelsesret på 6 hverdage. Hvis du benytter denne fortrydelsesret, skal du normalt betale en godtgørelse til sælger på 1 % af købesummen.

Ved en bolig til 4.000.000 kr. svarer det eksempelvis til 40.000 kr.

Har du derimod et aftalt rådgiverforbehold, kan din rådgiver – afhængigt af forbeholdets konkrete ordlyd – inden for den aftalte frist undlade at godkende handlen. Det kan dermed være muligt at træde tilbage fra handlen uden at skulle betale 1 % af købesummen.

Det er en af grundene til, at et rådgiverforbehold kan være en vigtig sikkerhed ved boligkøb.


Kontrollerer I BBR, servitutter og ulovligt byggeri?

Vi gennemgår BBR-oplysninger, tingbog og relevante servitutter og sammenholder oplysningerne med det øvrige materiale i handlen.

Der kan eksempelvis være en garage, udestue, tilbygning eller andre forhold, som giver anledning til spørgsmål om registrering eller lovlighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en bygning ikke nødvendigvis er lovlig, blot fordi den fremgår af BBR.

Hvis dokumenterne giver anledning til tvivl om et bygningsforhold, kan det derfor være relevant at undersøge kommunens byggesagsarkiv eller få forholdet afklaret nærmere inden købet.

Servitutter kan samtidig indeholde begrænsninger i forhold til eksempelvis bebyggelse eller anvendelse af ejendommen, som kan have betydning for dine planer med boligen.


Hvad skal jeg være særligt opmærksom på ved køb af ejerlejlighed?

Ved køb af ejerlejlighed køber du ikke kun selve lejligheden. Du bliver samtidig medlem af ejerforeningen og får del i foreningens økonomi og forpligtelser.

Derfor er det vigtigt at undersøge ejerforeningens dokumenter. Regnskaber, budgetter og generalforsamlingsreferater kan eksempelvis vise, om der er planlagt større arbejder på tag, facade eller vinduer, som kan medføre ekstraordinære udgifter for ejerne.

Vedtægterne kan desuden indeholde regler om eksempelvis udlejning, husdyr og anvendelse af lejligheden.

Vi gennemgår derfor de relevante ejerforeningsdokumenter som en del af vurderingen af handlen.


Hvad er forskellen på køberrådgivning og berigtigelse?

Køberrådgivning handler om at varetage dine interesser som køber og gennemgå handlen og dens dokumenter. Formålet er blandt andet at identificere juridiske og økonomiske forhold, som du bør kende til, inden handlen bliver endelig.

Berigtigelse handler derimod om den efterfølgende juridiske gennemførelse af en allerede indgået handel. Det kan blandt andet omfatte udarbejdelse og tinglysning af skøde, håndtering af tinglysningsmæssige forhold og refusionsopgørelse.

Ønsker du hjælp gennem hele processen, kan du vælge komplet køberrådgivning, hvor vi følger bolighandlen fra gennemgangen af købsaftalen til handlen er endeligt berigtiget.


Kan I hjælpe med boligkøb i hele Danmark?

Ja. Vi rådgiver om boligkøb i hele Danmark, og rådgivningen kan foregå digitalt og telefonisk.

Det betyder, at du kan få hjælp til dit boligkøb, uanset hvor i landet boligen ligger.

Vi tilbyder forskellige løsninger afhængigt af, hvor du befinder dig i processen – fra gennemgang af købsaftalen inden underskrift til komplet køberrådgivning og berigtigelse af bolighandlen.


Hvis du køber bolig sammen med en ugift samlever, giver et fælles boligkøb ikke automatisk de samme rettigheder som et ægteskab. Mange vælger derfor at kombinere boligrådgivning med en samejeoverenskomst og et testamente, så både ejerforhold og arveforhold er reguleret.