Hvem arver huset, hvis I ikke er gift?

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden

En udbredt misforståelse er, at man får arveret, når man har boet sammen i mange år. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Det gælder også, selv om I har boet sammen i 10 eller 30 år eller har fælles børn.

Hvis den ene dør uden at have oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Har afdøde børn, arver børnene som udgangspunkt. Det gælder både fælles børn og særbørn. Har afdøde ingen efterkommere, går arven videre efter arvelovens øvrige arveklasser.

Det betyder, at den efterlevende kan have delt hverdagen og udgifterne til huset i årtier uden at have nogen automatisk arveret til ejendommen. Et testamente kan derfor have stor betydning for ugifte par.

Hvem arver huset, hvis kun den ene står på skødet?

Hvis din samlever står som eneejer af boligen, vil huset som udgangspunkt indgå i vedkommendes dødsbo, når personen dør.

Har afdøde eksempelvis to børn og intet testamente, er det børnene – ikke dig som samlever – der arver efter arveloven.

Selv om du har boet i huset i mange år, giver samlivet i sig selv ikke en ejerandel. Det kan i praksis skabe usikkerhed om, hvorvidt du kan blive boende, og om huset skal sælges som led i behandlingen af dødsboet.

En efterlevende samlever kan dog i visse tilfælde have ret til at overtage den fælles bolig mod betaling efter dødsboskiftelovens § 111 a. Den ret er noget andet end arveret.

Hvad hvis I ejer huset sammen?

Hvis I begge står som ejere og eksempelvis ejer halvdelen hver, beholder den længstlevende sin egen ejerandel ved den andens død. Afdødes ejerandel indgår derimod i dødsboet.

Den efterlevende får altså ikke automatisk hele huset. Afhængigt af arvingerne, låneforholdene og et eventuelt testamente kan det blive nødvendigt at finde en løsning, hvor den efterlevende køber afdødes andel, eller hvor ejendommen sælges.

En samejeoverenskomst kan regulere jeres indbyrdes forhold som ejere, mens et testamente kan tage stilling til, hvem der skal arve. De to dokumenter har forskellige funktioner.

Har du betalt afdrag på huset uden at stå som ejer?

Det er almindeligt, at kun den ene samlever står på skødet, selv om begge bidrager til boligens økonomi.

Måske overfører du et fast beløb hver måned, som ejeren bruger til at betale realkreditlånet. Måske har du betalt direkte til lånet.

At betale afdrag på din samlevers boliglån gør dig ikke automatisk til medejer.

Det afgørende er blandt andet, hvad I har aftalt, og hvordan betalingerne må forstås juridisk.

Der kan for eksempel være forskel på, om beløbene var:

• Bidrag til almindelige fælles bolig- og husholdningsudgifter.
• Et lån til ejeren, som skulle betales tilbage.
• En gave.
• En investering, hvor I aftalte, at du skulle opnå rettigheder i boligen.

En mundtlig aftale kan være vanskelig at bevise, særligt efter et dødsfald. Derfor er skriftlig dokumentation vigtig.

Kan du kræve afdragene tilbage?

Ikke automatisk. Hvis du har ydet et lån til boligejeren, kan der være grundlag for et tilbagebetalingskrav.

Almindelige bidrag til jeres fælles bolig og leveomkostninger giver derimod ikke i sig selv ret til at få alle pengene tilbage.

Efter omstændighederne kan der også blive tale om et kompensationskrav, hvis dine bidrag i væsentlig grad har medvirket til, at ejeren kunne opbygge eller bevare en formue. Det kræver en konkret vurdering.

Hvad hvis du har betalt for istandsættelse eller renovering?

Forestil dig, at du bor i et hus, som din samlever ejer alene.

Du betaler 150.000 kr. for et nyt køkken, 100.000 kr. for et badeværelse og 50.000 kr. til andre forbedringer.

I alt har du brugt 300.000 kr. på en ejendom, du ikke ejer.

Hvis ejeren dør, har du ikke automatisk ret til at få de 300.000 kr. tilbage fra dødsboet.

Det afhænger blandt andet af, om der var tale om et lån, en gave, et fælles bidrag til jeres bolig eller en investering, som skulle give dig et krav.

Det kan også have betydning, om dine udgifter har været med til at forøge eller bevare ejerens formue.

At en renovering har kostet 300.000 kr., betyder dog ikke nødvendigvis, at ejendommens værdi er steget med samme beløb – eller at et eventuelt krav bliver på 300.000 kr.

Også omfattende arbejde udført af den ikke-ejende samlever eller en økonomisk fordeling, hvor denne betaler størstedelen af husholdningen, kan efter omstændighederne indgå i vurderingen.

Det skaber ikke automatisk ejendomsret eller et krav.

Kan ugifte samlevende få økonomisk kompensation?

Ja, i særlige tilfælde. Dansk retspraksis anerkender, at en ugift samlever efter ophøret af et længerevarende samliv kan have et økonomisk kompensationskrav mod den anden – eller mod dødsboet, hvis samlivet ophører ved dødsfald.

Det kan navnlig være relevant, hvor den ene gennem sine økonomiske bidrag eller på anden væsentlig måde har gjort det muligt for den anden at skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue.

Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:

• Samlivets varighed.
• Parternes økonomiske forhold.
• Bidragenes omfang og karakter.
• Betydningen for ejerens formue.
• De konkrete omstændigheder ved samlivet.

Kompensation er ikke automatisk, og beløbet svarer ikke nødvendigvis til summen af dine betalinger.

Retspraksis viser også, at et muligt kompensationskrav ikke i sig selv er det samme som en ejerandel i huset.

Hvordan dokumenterer du et muligt krav?

Det kan blandt andet være relevant at gemme kontoudtog, overførsler, fakturaer, lånedokumenter, beskeder og aftaler, som viser betalingernes formål.

En tydelig skriftlig aftale, der er indgået, mens I begge lever, kan forebygge betydelige tvister.

Hvad gør du, hvis din samlever er død, og du har et økonomisk krav?

Mener du, at du har et pengekrav mod din afdøde samlevers dødsbo, bør du reagere hurtigt.

Ved proklama har kreditorer som hovedregel otte uger fra offentliggørelsen i Statstidende til at anmelde deres krav.

Anmeldelse sker som udgangspunkt på domstolenes Skifteportal.

Der findes særlige regler og undtagelser, og spørgsmålet om eksempelvis ejendomsret er ikke altid det samme som et almindeligt pengekrav.

Få derfor den konkrete situation vurderet hurtigst muligt, og vær opmærksom på proklamafristen.

Kan du overtage huset, selv om du ikke arver det?

Efter dødsboskiftelovens § 111 a kan en efterlevende samlever på visse betingelser have ret til at overtage den hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at betale vurderingsbeløbet til boet.

Det kræver som udgangspunkt, at I ved dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl og enten:

• Havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste to år.
• Havde, havde haft eller ventede et fælles barn.

Der gælder desuden regler om blandt andet testamenter og fortrinsret mellem samleveren og arvingerne.

Ret til overtagelse er ikke ret til gratis at arve huset.

Den efterlevende skal som udgangspunkt betale for boligen og kunne finansiere overtagelsen.

Det er derfor ikke en garanti for, at vedkommende kan blive boende.

Eksempel: Oliver har betalt til Mias hus i otte år

Mia og Oliver har boet sammen i otte år. Mia købte huset, inden de blev kærester, og hun står fortsat som eneejer.

Oliver har gennem fem år overført 4.000 kr. om måneden til husets udgifter og har desuden betalt 100.000 kr. til renovering.

Parret har ikke oprettet nogen skriftlig aftale eller noget testamente.

Mia dør og efterlader sig to børn fra et tidligere forhold.

Hvad er Olivers rettigheder?

Fordi Mia var eneejer, indgår huset i hendes dødsbo. Hendes børn er som udgangspunkt arvinger efter arveloven.

Oliver arver ikke automatisk og får heller ikke automatisk en ejerandel på grund af sine betalinger.

Til gengæld kan det være relevant at undersøge, om Oliver har et tilbagebetalings- eller kompensationskrav.

Han kan desuden efter omstændighederne have ret til at overtage den fælles bolig mod betaling efter dødsboskiftelovens § 111 a.

Eksemplet viser, hvorfor det er vigtigt at få klarhed over både ejerskab, større økonomiske bidrag og arveret, inden uenigheden eller dødsfaldet opstår.

Hvordan kan ugifte samlevende sikre hinanden?

1. Opret et testamente

Med et testamente kan I bestemme, at I skal arve hinanden inden for arvelovens rammer.

Har afdøde børn, skal deres tvangsarv respekteres.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan I vælge et udvidet samlevertestamente efter arvelovens §§ 87-88.

Det kan give en arveret, som i vidt omfang minder om ægtefællers, men det giver ikke ret til uskiftet bo.

2. Lav en samejeoverenskomst, hvis I ejer boligen sammen

En samejeoverenskomst kan blandt andet fastlægge regler om ejerandele, forskellig udbetaling, løbende udgifter, forbedringer, salg og overtagelse.

Den erstatter ikke et testamente.

3. Aftal, hvad betaling af afdrag og renovering skal betyde

Hvis kun den ene ejer huset, men begge investerer væsentlige beløb, bør I på forhånd afklare, om bidragene er lån, gaver eller investeringer.

Et gældsbrev eller en anden skriftlig aftale kan efter omstændighederne være relevant.

Ønsker I at ændre ejerforholdene, skal det håndteres særskilt og korrekt.

4. Undersøg pensioner og livsforsikringer

Pensioner og forsikringer med begunstigelse kan blive udbetalt uden om dødsboet.

I bør derfor undersøge, hvem der er begunstiget, og hvordan en eventuel udbetaling passer med jeres øvrige ønsker.

Ofte stillede spørgsmål

Arver min kæreste huset, hvis vi har boet sammen i 10 år?

Nej, ikke automatisk. Ugifte samlevende får ikke arveret alene på grund af samlivets længde. I skal som udgangspunkt oprette testamente for at arve hinanden.

Har jeg ret til halvdelen af huset, hvis jeg har betalt halvdelen af afdragene?

Ikke automatisk. Betaling af afdrag giver ikke i sig selv en ejerandel. En aftale eller særlige omstændigheder kan dog have betydning for dine rettigheder eller et økonomisk krav.

Kan jeg få penge tilbage for renovering af min kærestes hus?

Muligvis. Det afhænger blandt andet af jeres aftaler, betalingernes formål, dokumentationen, og om der er grundlag for et tilbagebetalings- eller kompensationskrav.

Kan jeg blive boende i huset, når min ugifte samlever dør?

Det kommer blandt andet an på ejerforhold, eventuelt testamente, dødsboets situation, og om betingelserne for at overtage boligen mod betaling efter dødsboskiftelovens § 111 a er opfyldt.

Få styr på jeres bolig og arveret, inden det bliver nødvendigt

Et fælles hjem er ikke nødvendigvis det samme som fælles ejerskab eller fælles arveret.

Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi med testamenter, samejeoverenskomster og relevante skriftlige aftaler, så I kan skabe klarhed om jeres rettigheder.

Har I spørgsmål om jeres situation? Kontakt os for en uforpligtende samtale , ring på 25 55 51 38, eller skriv til kontakt@botj.dk.