Hvad sker der med huset ved en skilsmisse, hvis det kun er den ene ægtefælle, der står på skødet? Mange tror, at den, der ejer huset, automatisk kan beholde både ejendommen og hele dens værdi. Så enkelt er det imidlertid ikke.
Selvom kun den ene ægtefælle står som ejer af boligen, kan boligens værdi nemlig skulle indgå i formuedelingen ved en separation eller skilsmisse. Det afgørende er blandt andet, om boligen er delingsformue eller særeje.
Hvem ejer huset, når kun den ene står på skødet?
Hvis kun den ene ægtefælle står på skødet, er det som udgangspunkt også denne ægtefælle, der juridisk ejer ejendommen. Ægteskabet medfører ikke i sig selv, at den anden ægtefælle automatisk bliver medejer af huset.
Det er dog vigtigt at skelne mellem ejendomsret og formuedeling. Selvom boligen tilhører den ene ægtefælle, kan dens værdi stadig have betydning for, hvordan ægtefællernes samlede formue skal fordeles ved en skilsmisse.
Efter ægtefællelovens § 5 er udgangspunktet, at ægtefællernes delingsformuer skal deles lige ved separation eller skilsmisse. Dette gælder som udgangspunkt også værdien af en bolig, selvom kun den ene ægtefælle ejer den.
Skal husets friværdi deles ved skilsmisse?
Hvis boligen er delingsformue, indgår dens nettoværdi som udgangspunkt i ejerægtefællens formueopgørelse. Det betyder, at boligens værdi med fradrag af den relevante gæld får betydning for den samlede bodeling.
Det er altså ikke nødvendigvis boligens fulde handelsværdi, der skal deles. Det er den økonomiske værdi, der er tilbage, når gælden er taget i betragtning.
Eksempel: Kun manden ejer huset
Et ægtepar bor i et hus, som alene manden ejer. Huset har en værdi på 3.000.000 kr., og der er en restgæld på 2.000.000 kr.
- Boligens værdi: 3.000.000 kr.
- Restgæld: 2.000.000 kr.
- Friværdi: 1.000.000 kr.
Hvis huset er delingsformue, og vi forudsætter, at ægtefællerne ikke har andre aktiver, gæld eller særlige forhold, der påvirker bodelingen, vil hustruen som udgangspunkt have krav på 500.000 kr. som led i formuedelingen.
Det betyder ikke, at hustruen automatisk bliver ejer af halvdelen af huset. Derimod kan manden skulle betale et beløb til hustruen for at udligne formuerne.
Har ægtefællerne andre aktiver eller gæld, skal disse naturligvis også indgå i den samlede opgørelse efter de gældende regler.
Hvad hvis huset blev købt før ægteskabet?
Det har som udgangspunkt ingen betydning for selve delingspligten, om huset blev købt før eller under ægteskabet.
Hvis den ene ægtefælle eksempelvis købte huset flere år før brylluppet, vil boligens nettoværdi som udgangspunkt stadig indgå i delingsformuen ved en senere skilsmisse.
Dette kommer bag på mange, fordi de forbinder ejerskabet med tidspunktet for købet.
Der kan dog gælde særlige forhold, eksempelvis hvis huset er gjort til særeje gennem en gyldig ægtepagt, eller hvis der er andre særlige formueretlige forhold.
Kan den anden ægtefælle kræve at overtage huset?
At den ene ægtefælle ejer huset, betyder heller ikke nødvendigvis, at denne under alle omstændigheder har ret til at beholde ejendommen ved en skilsmisse.
Efter ægtefællelovens § 48 kan der i visse tilfælde være mulighed for, at den ægtefælle, der ikke ejer boligen, overtager den som led i bodelingen.
Det kan blandt andet være relevant, hvis boligen har væsentlig betydning for den pågældende ægtefælles mulighed for at opretholde hjemmet. Familiens forhold og behov kan derfor få betydning for vurderingen.
En eventuel overtagelse indebærer dog ikke, at boligen kan overtages gratis. Ejendommen skal værdiansættes, og der skal ske en økonomisk afregning efter reglerne om bodeling. Finansieringen og eventuel gældsovertagelse skal også kunne håndteres.
Kan man undgå at dele husets værdi med en ægtepagt?
Ja. Ægtefæller kan ved at oprette en ægtepagt aftale, at hele eller dele af boligen skal være særeje.
Det betyder, at den værdi, der er omfattet af særejet, som udgangspunkt ikke skal indgå i den almindelige ligedeling ved skilsmisse.
Der findes forskellige former for særeje, herunder:
- Skilsmissesæreje: Formuen holdes uden for ligedelingen ved separation og skilsmisse, men indgår som udgangspunkt i delingen ved dødsfald.
- Fuldstændigt særeje: Formuen holdes uden for ligedelingen både ved separation, skilsmisse og dødsfald.
- Kombinationssæreje: En ordning, hvor særejeformerne kombineres, eksempelvis med henblik på at beskytte ægtefællerne ved skilsmisse og samtidig tage hensyn til længstlevende ved dødsfald.
Det er også muligt at aftale, at kun en bestemt del af boligen eller en bestemt andel af dens værdi skal være særeje.
Valget af særeje bør altid foretages ud fra ægtefællernes samlede økonomi og ønsker, fordi de forskellige ordninger kan få meget forskellige konsekvenser ved skilsmisse og dødsfald.
Kan man oprette en ægtepagt, selvom man allerede er gift?
Ja. En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet.
Det er derfor ikke for sent at få afklaret formueforholdene, blot fordi man allerede er blevet gift eller har købt hus.
En ægtepagt kræver dog, at begge ægtefæller er enige. Den skal desuden opfylde lovens formkrav, herunder være underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen for at være gyldig.
En ægtepagt, der alene er underskrevet og opbevaret derhjemme, er således ikke tilstrækkelig.
Må den ægtefælle, der ejer huset, sælge det uden den andens samtykke?
Selvom huset kun ejes af den ene ægtefælle, kan der gælde begrænsninger i ejerens mulighed for frit at disponere over ejendommen.
Efter ægtefællelovens § 6 kræves der som udgangspunkt samtykke fra den anden ægtefælle til blandt andet salg eller pantsætning af familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i delingsformuen.
Reglerne beskytter dermed familiens fælles hjem, selvom ejendommen formelt kun tilhører den ene ægtefælle.
Hvad bør ægtefæller overveje, når kun den ene ejer huset?
Hvis kun den ene ægtefælle står på skødet, kan det være fornuftigt at få afklaret de økonomiske forhold, mens ægtefællerne fortsat er enige.
Det gælder særligt, hvis den ene ægtefælle har indskudt en stor opsparing i boligen, hvis huset er købt før ægteskabet, eller hvis ægtefællerne ønsker, at boligen skal behandles anderledes end efter lovens almindelige regler.
En ægtepagt kan være med til at skabe klare rammer og mindske risikoen for uenighed om formuen i fremtiden.
Få hjælp til at oprette en ægtepagt
Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi med juridisk rådgivning og udarbejdelse af ægtepagter, der tager udgangspunkt i jeres konkrete familie- og formueforhold.
Vi rådgiver blandt andet om særeje i fast ejendom, forskelle mellem særejeformerne og samspillet mellem ægtepagt og testamente.
Vi tilbyder udarbejdelse af ægtepagt til en fast pris på 2.499 kr. Hertil kommer den offentlige tinglysningsafgift.
Læs mere om ægtepagt og vores rådgivning her.
Du er også velkommen til at kontakte os på 25 55 51 38 eller kontakt@botj.dk for en gratis og uforpligtende indledende samtale.



