Hvordan beskytter du arven mod dit barns kreditorer?

Arv, gæld og testamente

Mange forældre ønsker at efterlade deres børn økonomisk tryghed. Men hvad sker der, hvis dit barn har stor gæld til banken, det offentlige eller andre kreditorer? Risikerer du, at arven bliver brugt til at betale dit barns gæld?

Det korte svar er ja. Men der findes muligheder for at planlægge arven, så den i videst muligt omfang kommer dine børn eller børnebørn til gode.

I denne artikel gennemgår vi reglerne om tvangsarv, båndlæggelse, arveafkald og muligheden for at lade børnebørnene arve direkte.

Hvad sker der med arven, hvis mit barn har gæld?

Når en person arver penge eller andre værdier, bliver arven som udgangspunkt en del af personens formue.

Hvis dit barn har gæld, kan kreditorerne derfor som udgangspunkt gøre udlæg i arven, når den er faldet. Det gælder også, hvis dit barn skylder penge til det offentlige.

Forestil dig eksempelvis følgende situation:

Du er ugift og har én voksen søn. Han har en gæld på 400.000 kr., og du efterlader dig en nettoformue på 800.000 kr.

Hvis din søn arver hele beløbet, kan hans kreditorer som udgangspunkt søge dækning i arven.

1. Begræns dit barns arv til tvangsarven

En mulighed er at oprette et testamente, hvor du bestemmer, at dit gældsatte barn alene skal modtage sin tvangsarv.

Efter arveloven er 25 % af arven til tvangsarvingerne tvangsarv. De resterende 75 % er friarv, som du som udgangspunkt selv kan bestemme over.

Hvis du er ugift og har én søn, kan fordelingen eksempelvis se således ud:

Eksemplet er forenklet og forudsætter, at du er ugift og har én livsarving. Der er set bort fra eventuelle boafgifter.

Ved at oprette et testamente kan du dermed bestemme, at dit barnebarn skal arve 600.000 kr. direkte efter dig.

Disse penge bliver som udgangspunkt ikke en del af din søns formue, og hans kreditorer kan derfor ikke foretage udlæg i barnebarnets arv for din søns gæld.

Din søns tvangsarv vil derimod fortsat kunne være udsat for kreditorforfølgning.

2. Båndlæggelse af arv kan beskytte mod kreditorer

En anden mulighed er at bestemme i dit testamente, at arven skal være båndlagt.

Når arv båndlægges, betyder det, at arvingen ikke frit kan disponere over den båndlagte kapital.

Til gengæld er kapitalen som udgangspunkt beskyttet mod arvingens kreditorer, så længe arvingen lever, og båndlæggelsen består.

Hvor længe kan tvangsarv båndlægges?

Efter arvelovens § 53 kan tvangsarv kun båndlægges, indtil arvingen fylder 25 år.

Er dit barn eksempelvis 40 år og har gæld, kan du derfor ikke båndlægge barnets tvangsarv efter denne regel.

Hvad med friarv?

For friarv gælder der ikke den samme aldersgrænse.

Du kan derfor i dit testamente bestemme, at friarven skal være båndlagt i en længere periode, efter omstændighederne i hele arvingens levetid.

Båndlæggelse ophører som udgangspunkt ved arvingens død og beskytter derfor ikke automatisk midlerne mod krav i arvingens dødsbo.

3. Kan mit barn give arveafkald, så børnebørnene arver i stedet?

Ja. Det kan være en relevant løsning, hvis du ønsker, at arven skal gå direkte videre til dine børnebørn.

Efter arvelovens § 42 kan en arving give afkald på forventet arv, mens arveladeren stadig lever.

Hvis dit barn giver afkald på arven og udtrykkeligt forbeholder sine egne børns arveret, kan børnebørnene indtræde som arvinger i stedet.

Et praktisk eksempel

Det afgørende er, at arven ikke først tilfalder den gældsatte søn.

Der er forskel på arveafkald før og efter dødsfaldet

Det er vigtigt at skelne mellem afkald på forventet arv og afkald på falden arv.

Et arveafkald på forventet arv kan som udgangspunkt ikke tilsidesættes af arvingens kreditorer alene på grund af gælden.

Et afkald på allerede falden arv kan derimod efter omstændighederne være forbundet med risiko for omstødelse, blandt andet efter konkurslovens § 65.

Et arveafkald kan desuden få betydning i forbindelse med eksempelvis gældssanering. Derfor bør forholdene altid vurderes konkret.

4. Kan jeg indsætte børnebørnene direkte i testamentet?

Ja. Du kan i dit testamente bestemme, at dine børnebørn skal arve hele eller dele af din friarv.

Dermed sikrer du, at denne del af arven tilfalder børnebørnene direkte frem for først at indgå i deres forælders formue.

Hvis du har tvangsarvinger, skal du dog respektere reglerne om tvangsarv.

Du kan derfor normalt ikke gennem dit testamente alene gøre et voksent barn fuldstændigt arveløst, selv om barnet har gæld.

Ønsker du, at hele arven skal tilfalde børnebørnene, kan det være nødvendigt, at dit barn selv giver et gyldigt arveafkald.

5. Kan en successionsrækkefølge være relevant?

En mere særlig mulighed er at indsætte en successionsrækkefølge i testamentet.

Efter arvelovens § 60 kan en successionsrækkefølge oprettes for friarv.

Det betyder, at én arving modtager friarven først, hvorefter arven på et senere tidspunkt skal overgå til en anden person.

Det kan eksempelvis være, at din søn skal være første arving, mens dine børnebørn skal være efterfølgende arvinger.

En successionsrækkefølge er imidlertid ikke automatisk en sikker beskyttelse mod den første arvings kreditorer.

Ordningens retsvirkninger afhænger af den konkrete udformning og eventuelle rådighedsbegrænsninger.

Derfor kræver denne løsning en individuel juridisk vurdering.

6. Er det nok at gøre arven til særeje?

Nej. Det er en almindelig misforståelse, at særeje automatisk beskytter arv mod alle kreditorer.

Særeje har først og fremmest betydning for formuedelingen mellem ægtefæller.

Hvis din søn modtager arv, som er gjort til fuldstændigt særeje, kan hans egne kreditorer som udgangspunkt stadig søge dækning i arven.

Ønsker du at beskytte arven mod dit barns gæld, skal du derfor overveje andre muligheder end særeje alene.

Ofte stillede spørgsmål om arv og kreditorer