Har du ikke oprettet et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve dig, når du går bort. Men det er langt fra sikkert, at arven bliver fordelt, som du selv ville have ønsket.
Mange tror eksempelvis, at deres ægtefælle automatisk arver hele formuen, eller at en samlever får arveret, når man har boet sammen i mange år. Sådan er reglerne imidlertid ikke.
I denne artikel gennemgår vi, hvem der arver, hvis du ikke har oprettet et testamente, hvordan arven fordeles mellem dine nærmeste, og hvornår det kan være en god idé at oprette et testamente.
Hvem arver ifølge arveloven?
Hvis du ikke har oprettet et testamente, bliver din arv fordelt efter arvelovens regler. Arveloven inddeler dine slægtninge i tre arveklasser. En ægtefælle har derudover en særlig arveret. Din familiemæssige situation på dødstidspunktet afgør, hvem der arver.
Arv til en efterfølgende arveklasse bliver som udgangspunkt kun aktuel, hvis der ikke findes arvinger i de forudgående klasser eller en arveberettiget ægtefælle. Fætre og kusiner har ikke automatisk arveret.
Hvis du efterlader dig en ægtefælle eller børn, kommer dine øvrige slægtninge som udgangspunkt ikke i betragtning. Hvis du derimod hverken efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, kan arven gå videre til dine forældre, søskende eller fjernere familiemedlemmer efter arveklasserne.
Hvem arver, hvis du er gift og har børn?
Hvis du er gift og har børn, bestemmer arveloven som udgangspunkt, at din ægtefælle arver halvdelen af din efterladte formue, mens dine børn tilsammen arver den anden halvdel. Børnenes del fordeles ligeligt mellem dem, uanset om der er tale om fællesbørn eller særbørn.
Eksempel på arv mellem ægtefælle og børn
Du er gift og har to børn. Når du går bort, efterlader du dig en nettoarv på 1.600.000 kr. Hvis arven fordeles efter arvelovens almindelige regler, vil fordelingen være:
Forenklet eksempel efter, at en eventuel deling af ægtefællernes formue har fundet sted. Der er ikke taget højde for boafgift eller særlige regler om blandt andet ægtefælleudlæg og uskiftet bo.
Det gælder som udgangspunkt, selvom du ønsker, at din ægtefælle skal arve mest muligt. Med et testamente kan du dog i mange tilfælde ændre fordelingen, så din ægtefælle arver op til 87,5 % af arven, mens børnene tilsammen modtager deres tvangsarv på 12,5 %.
Det kan have stor betydning, hvis du ønsker at sikre din ægtefælles mulighed for at blive boende i jeres fælles bolig.
Hvem arver, hvis du er gift, men ikke har børn?
Hvis du er gift og hverken har børn, børnebørn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt hele din formue. Det gælder også, selvom dine forældre eller søskende stadig lever.
Hvis du ønsker, at eksempelvis dine søskende, nevøer, niecer eller andre familiemedlemmer også skal arve noget, kræver det som udgangspunkt et testamente.
Hvem arver, hvis du har børn, men ikke er gift?
Hvis du ikke er gift, men har børn, arver dine børn som udgangspunkt hele din formue, uanset om de er fra samme forhold eller forskellige forhold.
Har du eksempelvis tre børn og efterlader dig en nettoformue på 900.000 kr., vil hvert barn som udgangspunkt arve 300.000 kr. før eventuel boafgift.
Hvis et af dine børn er afgået ved døden før dig, vil barnets egne børn som udgangspunkt træde i barnets sted og arve den andel, som barnet ellers ville have modtaget.
Arver min samlever, hvis vi ikke er gift?
Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det er en af de mest udbredte misforståelser om arvereglerne.
Det er uden betydning, om I har boet sammen i 5, 10 eller 30 år, har fælles børn, ejer bolig sammen, har fælles økonomi eller har været forlovet i mange år.
Illustrationen handler om arven efter den afdøde – ikke om samleverens egne ejendele eller egen andel af en fælles bolig. Eventuelle pensions- og forsikringsudbetalinger kan følge andre regler.
Eksempel: Ugifte samlevende med fælles bolig
Peter og Maria har boet sammen i 15 år. De ejer et hus sammen og har to fælles børn. Peter går bort uden at have oprettet et testamente.
Da de ikke er gift, har Maria ingen automatisk arveret efter Peter. Det er i stedet deres børn, der arver Peters efterladte formue. Maria beholder sin egen ejerandel af huset, men Peters andel indgår i dødsboet.
Det kan skabe en vanskelig økonomisk situation og i værste fald gøre det nødvendigt at sælge boligen.
Et testamente kan være afgørende for at sikre den længstlevende samlever økonomisk. Under bestemte betingelser kan ugifte samlevende oprette et udvidet samlevertestamente, som giver mulighed for at arve hinanden næsten som ægtefæller.
Læs mere om oprettelse af testamente.
Hvem arver, hvis du har særbørn?
Særbørn er børn, som du har fra et tidligere forhold. Efter arveloven har dine særbørn samme arveret efter dig som dine fællesbørn med din nuværende ægtefælle.
Hvis du eksempelvis er gift og har to særbørn og et fællesbarn, vil din ægtefælle som udgangspunkt arve halvdelen, mens de tre børn deler den anden halvdel ligeligt.
Dine særbørn arver ikke automatisk efter din nuværende ægtefælle.
Kan min ægtefælle sidde i uskiftet bo med særbørn?
Hvis du efterlader dig særbørn, kræver det som udgangspunkt deres samtykke, hvis din ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo med deres arv. Uden samtykke skal der som udgangspunkt ske skifte med særbørnene.
Har du derimod alene fællesbørn med din ægtefælle, kan længstlevende som udgangspunkt vælge uskiftet bo, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Det er derfor særligt vigtigt for sammenbragte familier at overveje, om arven skal fordeles anderledes ved et testamente.
Hvem arver, hvis du hverken har ægtefælle eller børn?
Hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, bliver arven fordelt efter anden arveklasse. Det betyder, at dine forældre som udgangspunkt arver halvdelen hver.
Hvis den ene forælder er død, vil vedkommendes efterkommere, herunder dine søskende, kunne træde i den afdøde forælders sted. Hvis begge forældre er døde, kan arven tilfalde dine søskende og eventuelt deres efterkommere efter arvelovens regler.
Findes der ikke arvinger i anden arveklasse, går arven videre til tredje arveklasse med bedsteforældre og deres børn. Fætre og kusiner arver ikke automatisk efter arveloven.
Hvem arver, hvis du slet ikke har nogen familie?
Hvis du ikke efterlader dig arvinger efter arveloven, og du heller ikke har oprettet et testamente, vil arven som udgangspunkt tilfalde staten.
Ønsker du, at din formue i stedet skal tilfalde eksempelvis en ven, fjernere slægtning eller velgørende organisation, kan du bestemme det i et testamente.
Hvad med pensioner og livsforsikringer?
Pensionsordninger og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis den almindelige arvefordeling. Hvis der er indsat en begunstiget, vil udbetalingen som udgangspunkt ske efter ordningens bestemmelser om begunstigelse.
Det kan derfor være fornuftigt at gennemgå både testamente, pensioner og livsforsikringer, så de samlet set passer til dine ønsker.
Kan man selv bestemme, hvem der skal arve?
Ja. Ved at oprette et testamente kan du i vidt omfang selv bestemme, hvem der skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles. Hvis du har ægtefælle eller livsarvinger, skal du dog tage hensyn til reglerne om tvangsarv.
Som udgangspunkt udgør tvangsarven 25 % af den efterladte nettoformue, mens du ved testamente kan råde over de øvrige 75 %. Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt frit bestemme over hele formuen.
Forenklet eksempel for en gift person med børn, hvor længstlevende begunstiges mest muligt. Fordelingen gælder arven efter afdøde og tager ikke højde for særlige forhold som uskiftet bo eller ægtefælleudlæg.
Hvornår bør du oprette et testamente?
Et testamente er ikke et lovkrav. Men det kan være en god idé, hvis du ønsker en anden fordeling af arven end den, som følger af arveloven. Det er særligt relevant, hvis:
- Du er gift og har børn: Du vil gerne sikre, at din ægtefælle arver mest muligt.
- Du har særbørn: Du ønsker at skabe tryghed for din ægtefælle og samtidig tilgodese dine børn.
- Du er ugift samlevende: Du ønsker at give din samlever arveret.
- Du ejer en bolig: Du ønsker at forbedre din ægtefælles eller samlevers muligheder for at blive boende.
- Du vil beskytte dine børns arv: Du ønsker eksempelvis, at arven skal være særeje.
- Du vil tilgodese andre: Du ønsker, at børnebørn, venner eller velgørende organisationer skal arve.
Ofte stillede spørgsmål om arv uden testamente
Arver min ægtefælle automatisk alt?
Nej, ikke hvis du også efterlader dig børn eller andre livsarvinger. I så fald arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, mens børnene deler den anden halvdel. Særlige regler om blandt andet uskiftet bo og ægtefælleudlæg kan dog få betydning.
Arver mine børn lige meget?
Ja. Dine børn arver som udgangspunkt lige meget, uanset om de er fællesbørn eller særbørn. Du kan dog ændre fordelingen ved testamente inden for reglerne om tvangsarv.
Arver min samlever efter 20 års samliv?
Nej. Ugifte samlevende får ikke automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen.
Arver mine stedbørn automatisk?
Nej. Stedbørn har ikke automatisk arveret efter stedforælderen. Ønsker du det, kan du tilgodese dem i et testamente. Anderledes regler kan gælde, hvis barnet er adopteret.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har skrevet testamente?
Din arv bliver fordelt efter arvelovens almindelige regler og afhænger af, om du efterlader dig ægtefælle, børn eller andre slægtninge med arveret.
Få hjælp til at oprette et testamente hos Bolig- og Testamentejuristen
Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi dig med at få overblik over dine arveforhold og sikre, at din formue bliver fordelt efter dine ønsker.
Vi rådgiver blandt andet om arv mellem ægtefæller, særbørn, ugifte samlevende, tvangsarv og uskiftet bo.
Vi tilbyder personlig juridisk rådgivning og udarbejdelse af testamente til en fast pris på 2.499 kr.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende indledende samtale.
Et testamente handler ikke kun om, hvem der skal arve. Det handler også om at skabe tryghed for dem, du efterlader dig.
