Ægtepagt – 7 situationer, hvor den kan beskytte din økonomi og sikre din familie

Ægtepagt – 7 situationer, hvor den kan beskytte din økonomi og sikre din familie

Udgivet:

Opdateret:

Læsetid:

16 minutter

En ægtepagt forbindes ofte med skilsmisse, men den kan være relevant i langt flere situationer. En ægtepagt kan blandt andet bruges til at beskytte en virksomhed, sikre arv og opsparing eller skabe større økonomisk tryghed for den længstlevende ægtefælle.

Mange ægtepar er ikke klar over, hvilke økonomiske konsekvenser det kan have, hvis de ikke har oprettet en ægtepagt. Det gælder især, hvis den ene ægtefælle ejer væsentligt mere end den anden, har børn fra et tidligere forhold eller forventer at arve en større formue.

Men hvornår giver det egentlig mening at oprette en ægtepagt, og hvilken type særeje skal man vælge?

Her gennemgår vi syv situationer, hvor en ægtepagt kan være relevant, og forklarer forskellene mellem skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk bindende aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvor de blandt andet kan aftale, hvordan deres formue skal behandles ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Når man bliver gift, får man som udgangspunkt delingsformue, også kaldet formuefællesskab. Det betyder, at ægtefællernes delingsformuer som hovedregel skal deles lige ved separation eller skilsmisse og ved formuedeling i forbindelse med dødsfald.

Det betyder dog ikke, at ægtefællerne automatisk ejer alting sammen under ægteskabet. Hver ægtefælle ejer fortsat som udgangspunkt sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld.

Ved at oprette en ægtepagt kan ægtefællerne aftale, at hele eller dele af deres formuer skal være særeje.

Særeje betyder grundlæggende, at bestemte værdier holdes uden for den almindelige ligedeling i de situationer, som særejeaftalen omfatter.

Illustration 1 · Ægtepagtens muligheder
Hvilke værdier kan en ægtepagt bruges til at beskytte?
1
Bolig og friværdi Bestemte værdier i fast ejendom kan holdes uden for ligedelingen.
2
Virksomhed En virksomhed og dens værdi kan omfattes af særeje.
3
Arv og gaver Arvede eller modtagne værdier kan under visse betingelser beskyttes.
4
Opsparing og formue Hele formuen eller bestemte beløb kan gøres til særeje.
Hvilke værdier der er beskyttet, afhænger af ægtepagtens konkrete ordlyd og den valgte særejeform.

1. Ægtepagt før ægteskab – når den ene har større formue

En af de mest almindelige grunde til at oprette en ægtepagt er, at den ene ægtefælle bringer en væsentligt større formue ind i ægteskabet end den anden.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den ene allerede ejer en bolig, har en stor opsparing eller ejer en virksomhed.

Uden en ægtepagt vil disse værdier som udgangspunkt indgå i delingsformuen, også selvom de er erhvervet før ægteskabet.

Eksempel: Stor forskel på ægtefællernes formuer

Anna og Peter skal giftes.

Anna har en nettoformue på 1.200.000 kr., mens Peter har en nettoformue på 200.000 kr.

Hvis parret senere bliver skilt, kan forskellen på deres formuer få stor betydning.

Illustration 2 · Økonomisk eksempel
Sådan kan en ægtepagt ændre formuefordelingen ved skilsmisse
Uden ægtepagt
Begge ægtefællers nettoformuer indgår i ligedelingen.
Anna: 700.000 kr. Peter: 700.000 kr.
Med ægtepagt om særeje for begge formuer
Hver ægtefælle beholder sin egen nettoformue.
Anna: 1.200.000 kr. Peter: 200.000 kr.
Beregningen er forenklet og forudsætter uændrede positive nettoformuer uden særlige forhold. Regler om blandt andet skævdeling ved kortvarige ægteskaber, pensioner, gæld og kompensation kan ændre resultatet.

Parret kan eksempelvis vælge skilsmissesæreje, så formuerne ikke skal ligedeles ved en senere skilsmisse, men som udgangspunkt bliver delingsformue ved dødsfald.

Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning at gøre alting til særeje. Nogle par ønsker kun at beskytte den formue, de hver især havde, før de blev gift, mens værdier, der opspares under ægteskabet, skal kunne deles.

En ægtepagt kan derfor tilpasses, så den passer til parrets konkrete ønsker.

2. Ægtepagt om bolig – kan man gøre huset til særeje?

Ja. En bolig eller bestemte værdier knyttet til en bolig kan som udgangspunkt gøres til særeje ved en ægtepagt.

Det kan være særligt relevant, hvis den ene ægtefælle har købt boligen inden ægteskabet, eller hvis en af ægtefællerne har indskudt en betydelig opsparing i boligen.

Eksempel: Den ene ægtefælle ejer huset

Maria ejer et hus, inden hun bliver gift med Thomas. Der er en friværdi i huset på 1.500.000 kr.

Maria ønsker, at friværdien helt eller delvist skal være beskyttet, hvis ægteskabet senere ender med skilsmisse.

Parret kan i den forbindelse overveje en ægtepagt, hvor eksempelvis hele huset, en bestemt andel eller et nærmere fastsat beløb gøres til særeje.

Det er dog vigtigt, at ægtepagten præcist beskriver, hvad der skal være særeje, og hvordan værdierne skal behandles, hvis boligen senere bliver solgt, eller der købes en ny bolig.

Vigtigt: En ægtepagt om særeje ændrer ikke i sig selv, hvem der ejer boligen. Hvis ejerforholdet også skal ændres, kan det kræve en særskilt overdragelse og tinglysning af ejerskiftet.

En ægtepagt kan også være relevant for ægtefæller, der ejer boligen sammen, men har bidraget med forskellige beløb til købet.

3. Ægtepagt med virksomhed – beskyt værdien ved skilsmisse

Hvis en af ægtefællerne ejer en virksomhed, kan det være særligt vigtigt at overveje en ægtepagt.

Det skyldes, at værdien af en virksomhed som udgangspunkt kan indgå i delingsformuen ved skilsmisse, selvom virksomheden kun ejes og drives af den ene ægtefælle.

Har virksomheden en betydelig værdi, kan en ligedeling skabe økonomiske udfordringer for virksomhedsejeren.

Eksempel: Selvstændig erhvervsdrivende

Anders driver sit eget selskab, som har en værdi på 2.000.000 kr.

Hvis virksomheden er delingsformue, kan dens værdi få betydning for, hvor meget Anders skal afregne til sin ægtefælle ved en skilsmisse.

Det betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællen overtager halvdelen af virksomheden, men at virksomhedsformuen kan indgå i den økonomiske bodeling.

Med en ægtepagt kan parret aftale, at virksomheden skal være Anders’ særeje.

Det kan blandt andet være med til at:

  • Skabe klarhed om virksomhedens behandling ved skilsmisse.
  • Reducere risikoen for, at virksomhedens værdi medfører et stort udligningskrav.
  • Understøtte en plan for virksomhedens fortsættelse.
  • Adskille bestemte erhvervsmæssige værdier fra ægtefællernes øvrige delingsformue.

En ægtepagt er dog ikke i sig selv en beskyttelse mod virksomhedens eller ejerens kreditorer.

Det er vigtigt at få afklaret, om særejet alene skal omfatte selve virksomheden, eller om også andre aktiver og værdier skal omfattes.

4. Ægtepagt om arv – skal arven deles ved skilsmisse?

Mange tror, at arv automatisk er særeje. Det er ikke korrekt.

Hvis du modtager arv under ægteskabet, vil arven som udgangspunkt indgå i din delingsformue, medmindre der er bestemt særeje ved eksempelvis testamente eller ægtepagt.

Det betyder, at en arv kan få betydning for formuedelingen, hvis ægteskabet senere opløses.

Eksempel: Du arver 800.000 kr.

Forestil dig, at du arver 800.000 kr. fra dine forældre, mens du er gift.

Hvis arven ikke er gjort til særeje, kan værdien som udgangspunkt indgå i formuedelingen ved en skilsmisse.

Ønsker du derimod, at arven skal være din personlige formue ved en eventuel skilsmisse, kan du og din ægtefælle under nærmere betingelser aftale dette i en ægtepagt.

Det gælder også, selvom arven allerede er modtaget, men det kræver, at den konkrete formue og dens ejerforhold kan identificeres og reguleres korrekt.

Har dine forældre derimod allerede bestemt i et testamente, at arven skal være dit særeje, vil deres bestemmelse som udgangspunkt være gældende. Ægtefællerne kan ikke nødvendigvis selv ændre denne bestemmelse.

Det afhænger blandt andet af, om arvelader har givet mulighed for ændringer.

Læs også om, hvordan særeje kan indarbejdes i et testamente.

5. Ægtepagt ved store gaver eller opsparing

En ægtepagt kan også være relevant, hvis den ene ægtefælle har modtaget større gaver eller har opbygget en betydelig opsparing.

Det kan eksempelvis være pengegaver fra familien, investeringer eller en opsparing, der eksisterede inden ægteskabet.

Ved en ægtepagt kan ægtefællerne aftale, at bestemte aktiver, beløb eller dele af formuen skal være særeje.

Det er også muligt at indrette en ægtepagt med eksempelvis sumsæreje eller brøkdelssæreje.

Ved sumsæreje kan et bestemt beløb gøres til særeje, mens brøkdelssæreje indebærer, at en nærmere fastsat andel af en formue eller et aktiv holdes uden for delingen.

Der findes desuden muligheder for at tidsbegrænse eller gradvist aftrappe visse særejeordninger.

Det kan være relevant for ægtefæller, som ønsker en særlig økonomisk beskyttelse i begyndelsen af ægteskabet, men gradvist vil lade en større del af formuen blive delingsformue.

6. Ægtepagt med særbørn – når familien er sammenbragt

En ægtepagt kan have særlig betydning for ægtefæller, der har børn fra tidligere forhold.

Det skyldes, at både formuedelingen mellem ægtefællerne og arvereglerne kan få betydning, når den ene ægtefælle går bort.

Hvis en eller begge ægtefæller har særbørn, kan der være forskellige ønsker til, hvordan den længstlevende skal sikres, og hvilken arv børnene skal modtage.

En ægtepagt kan blandt andet bruges til at fastlægge, hvilke værdier der skal være særeje, og hvilke der skal indgå i delingen ved dødsfald.

Det er dog vigtigt at understrege, at en ægtepagt ikke erstatter et testamente.

Ægtepagten fastlægger formueordningen mellem ægtefællerne, mens testamentet kan regulere, hvem der skal arve, inden for arvelovens rammer.

Har en af ægtefællerne særbørn, vil det desuden som udgangspunkt kræve deres samtykke, hvis længstlevende ønsker at sidde i uskiftet bo med deres arv.

For sammenbragte familier kan det derfor være relevant at få vurderet ægtepagt, testamente og eventuelt forhåndssamtykke til uskiftet bo i sammenhæng.

7. Ægtepagt ved dødsfald – sådan kan du sikre din ægtefælle

En ægtepagt behøver ikke kun at handle om skilsmisse.

Den kan også være et vigtigt redskab til at tilrettelægge ægtefællernes økonomi, hvis den ene går bort.

Her er særligt kombinationssæreje relevant.

Ved en almindeligt anvendt form for kombinationssæreje er ægtefællernes formuer særeje ved skilsmisse, mens længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje ved førstafdødes død, og førstafdødes formue bliver delingsformue.

Det kan have den virkning, at længstlevende beholder sin egen særejeformue og samtidig får del i førstafdødes delingsformue efter reglerne om formuedeling.

Herefter skal der tages stilling til arven efter afdøde.

En sådan ordning kan i visse situationer stille længstlevende mere fordelagtigt end almindelig delingsformue eller fuldstændigt særeje.

Det afhænger blandt andet af, hvilken ægtefælle der dør først, formuernes størrelse, gælden og arveforholdene.

En vigtig forskel: Fuldstændigt særeje ved dødsfald betyder, at de pågældende særejeværdier ikke indgår i ligedelingen. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis formålet er at sikre længstlevende bedst muligt. Valget af særejeform bør derfor altid tage højde for både skilsmisse og dødsfald.

Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje – hvad er forskellen?

Der findes forskellige typer særeje, og det er vigtigt at vælge den ordning, som passer til jeres konkrete situation.

Illustration 3 · Sammenligning
Tre almindelige former for særeje

Skilsmissesæreje

Ved skilsmisse Særeje
Ved dødsfald Delingsformue

Fuldstændigt særeje

Ved skilsmisse Særeje
Ved dødsfald Særeje

Kombinationssæreje

Ved skilsmisse Særeje
Ved dødsfald Afhænger af aftalen
Forenklet oversigt. Ved kombinationssæreje kan virkningen blandt andet afhænge af, hvem der dør først, og om værdierne tilhører førstafdøde eller længstlevende.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at de omfattede værdier som udgangspunkt ikke skal deles ved separation eller skilsmisse.

Ved en ægtefælles død bliver værdierne derimod delingsformue.

Det kan være en mulighed, hvis ægtefællerne ønsker at beskytte hver deres formue ved skilsmisse, men ikke ønsker samme adskillelse ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at de omfattede værdier holdes uden for ligedelingen ved både separation, skilsmisse og dødsfald.

Ordningen kan være relevant, hvis bestemte værdier skal holdes adskilt i alle disse situationer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje.

Kombinationssæreje

Kombinationssæreje er en løsning, hvor forskellige særejeformer kombineres.

En almindelig variant indebærer, at ægtefællernes formue er skilsmissesæreje, men at længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje ved dødsfald, mens førstafdødes formue bliver delingsformue.

Det kan være relevant for ægtepar, som ønsker både økonomisk beskyttelse ved skilsmisse og en særlig sikring af længstlevende ved dødsfald.

Kan man oprette en ægtepagt efter brylluppet?

Ja. En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet.

Det er altså ikke for sent at oprette en ægtepagt, selvom I allerede har været gift i 10, 20 eller 30 år.

Det afgørende er, at I begge er enige om aftalens indhold, og at ægtepagten opfylder de lovbestemte krav.

Det er også muligt at ændre en eksisterende ægtepagt, hvis jeres forhold senere ændrer sig.

En ændring eller ophævelse kræver dog som udgangspunkt en ny ægtepagt, som underskrives af begge ægtefæller og tinglyses.

Skal en ægtepagt tinglyses for at være gyldig?

Ja. Efter ægtefællelovens regler skal en ægtepagt underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at udarbejde en skriftlig aftale og underskrive den derhjemme.

Selvom ægtefællerne er enige om særejet, er ægtepagten som udgangspunkt ikke gyldig, før den er tinglyst.

Tinglysningen foregår digitalt via tinglysning.dk.

Der skal desuden betales en offentlig tinglysningsafgift. I 2026 er den almindelige afgift for tinglysning af en ægtepagt i Personbogen 1.850 kr.

Hvis ægtepagten også indebærer overdragelse af fast ejendom, kan der være yderligere krav og afgifter.

Hvad koster en ægtepagt?

Prisen afhænger blandt andet af, hvem der udarbejder ægtepagten, og hvor omfattende rådgivningen er.

Hos Bolig- og Testamentejuristen tilbyder vi personlig juridisk rådgivning og udarbejdelse af en individuelt tilpasset ægtepagt til en fast pris.

Rådgivning og udarbejdelse af ægtepagt 2.499 kr.

Prisen omfatter juridisk rådgivning, gennemgang af jeres forhold og udarbejdelse af ægtepagten.

Den offentlige tinglysningsafgift kommer oveni. Eventuelle yderligere ydelser aftales særskilt.

Læs mere om vores rådgivning om ægtepagter.

Ægtepagt eller testamente – hvad skal man vælge?

En ægtepagt og et testamente regulerer forskellige juridiske forhold.

En ægtepagt handler blandt andet om, hvilke værdier der skal indgå i formuedelingen mellem ægtefællerne.

Et testamente handler derimod om, hvem der skal arve, og hvordan arven skal fordeles efter dødsfaldet.

For mange ægtepar kan det være relevant at overveje begge dokumenter.

Hvis I eksempelvis ønsker at sikre hinanden bedst muligt ved dødsfald, kan det være nødvendigt både at vurdere jeres formueordning og arvefordelingen.

Har I børn eller særbørn, kan det være særligt vigtigt at gennemgå dokumenterne i sammenhæng.

Læs mere om vores rådgivning om testamenter.

Ofte stillede spørgsmål om ægtepagter

Er det nødvendigt at have en ægtepagt, når man er gift?

Nej. Det er ikke et lovkrav at oprette en ægtepagt. Den kan dog være relevant, hvis I ønsker en anden formueordning end den almindelige delingsformue, eksempelvis fordi en af jer ejer en virksomhed, bolig eller større formue.

Kan man lave en ægtepagt uden at blive skilt?

Ja. En ægtepagt oprettes typisk netop for at regulere ægtefællernes økonomi på forhånd. Den kan oprettes både før og under ægteskabet.

Kan man bestemme, at kun den ene ægtefælles formue er særeje?

Ja. En ægtepagt kan udformes, så særejet kun omfatter bestemte aktiver eller værdier, der tilhører den ene ægtefælle. Det kræver, at aftalen er tilstrækkeligt præcis.

Er arv automatisk særeje, når man er gift?

Nej. Arv er som udgangspunkt delingsformue, medmindre der er bestemt særeje, eksempelvis gennem arveladers testamente eller en gyldig ægtepagt.

Kan man gøre en bolig til særeje?

Ja. Det er muligt at aftale, at en bolig eller bestemte værdier i boligen skal være særeje. Ægtepagten ændrer dog ikke automatisk boligens ejerforhold.

Kan en ægtepagt beskytte mod gæld og kreditorer?

En ægtepagt om særeje betyder ikke, at værdier automatisk er beskyttet mod ejerens egne kreditorer. Ægtefæller hæfter som udgangspunkt hver for deres egen gæld, uanset om de har delingsformue eller særeje.

Skal pensioner deles ved skilsmisse?

Rimelige pensionsordninger skal som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Der findes dog særlige regler om pensioner og mulighed for visse aftaler i en ægtepagt. Det afhænger blandt andet af pensionstypen.

Hvad sker der med særeje, når en ægtefælle dør?

Det afhænger af typen af særeje. Skilsmissesæreje bliver som udgangspunkt delingsformue ved dødsfald, mens fuldstændigt særeje holdes uden for ligedelingen. Ved kombinationssæreje afhænger resultatet af den konkrete aftale.

Kan man ændre eller ophæve en ægtepagt?

Ja. Ægtefæller kan som udgangspunkt ændre eller ophæve deres ægtepagt, hvis de begge er enige. Det kræver en ny gyldig og tinglyst ægtepagt.

Kan ugifte samlevende oprette en ægtepagt?

Nej. Ægtepagter er for ægtefæller og kommende ægtefæller. Ugifte samlevende kan i stedet have behov for eksempelvis en samejeoverenskomst eller et testamente.

Hvad er bedst: skilsmissesæreje eller kombinationssæreje?

Det afhænger af jeres formue, familieforhold og ønsker. Skilsmissesæreje beskytter ved skilsmisse, mens kombinationssæreje kan indrettes med særlige virkninger ved dødsfald. Der findes ikke én løsning, som er bedst for alle ægtepar.

Få hjælp til at oprette en ægtepagt hos Bolig- og Testamentejuristen

En ægtepagt kan være en vigtig del af jeres samlede økonomiske planlægning, men det kræver, at aftalen passer til jeres konkrete behov.

Hos Bolig- og Testamentejuristen hjælper vi jer med at vælge den rette særejeordning og udarbejde en ægtepagt, der tager højde for jeres formue, bolig, virksomhed og familieforhold.

Vi rådgiver blandt andet om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og sammenhængen mellem ægtepagt og testamente.

Overvejer I at oprette en ægtepagt?

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi kan gennemgå jeres ønsker og vurdere, hvilken løsning der kan være relevant.

Hos os koster rådgivning og udarbejdelse af en ægtepagt 2.499 kr. eksklusive den offentlige tinglysningsafgift.

Kontakt os for en gratis indledende samtale, eller læs mere om vores ægtepagter til fast pris.

En ægtepagt handler ikke om at forvente en skilsmisse. Den handler om at skabe klarhed og økonomisk tryghed, uanset hvad fremtiden bringer.

Artiklen er generel juridisk information. Konsekvenserne af en ægtepagt afhænger af den konkrete aftale, familiens forhold og gældende regler. Lovgrundlaget findes blandt andet i ægtefælleloven.


Seneste artikler